-
Forside

logo logo logo

 

 

 

CPH PIX 2017

28/9-11/10 2017

★★★★


Årets program til CPH PIX lokker med film for enhver smag, og man har med fordel skåret lidt ned på antallet af film, hvilket gør det samlede filmudbud mere overskueligt.

I en ungdomsfikseret tid virker det både sundt og forfriskende, at en række film præsenterer modne kvinder i prominente roller.

HANNAH har netop indbragt Charlotte Ramplin prisen som bedste skuespillerinde på Venedig filmfestivalen og kan meget vel blive den rolle, der endelig indbringer den store skuespillerinde en velfortjent Oscar. Hun spiller en kvinde, hvis liv ændres fatalt, da hendes mand pludselig ryger i spjældet.

I filmen WONDERSTRUCK genforenes selveste Julianne Moore med instruktøren Todd Haynes,, der gav hende en pragtrolle i den mesterlige "Far from Heaven". Blandt de øvrige medvirkende i WONDERSTRUCK er den 4-dobbelt Oscar-nominerede Michele Williams, som vi også snart skal nyde som Janis Joplin.

Nicole Kidman, der har fået lidt af et comeback i år efter Oscar-nomineringen for den hjertegribende "Lion" og den dobbelte Emmy-triumf med TV-serien "Big Little Lies". På CPH PIX kan hun opleves i hele to film:

I THE BEGUILED af Sofia Coppola agerer hun en stramtandet forstanderinde på en pigeskole, der får besøg af Colin Farrel.

Han spiller iøvrigt også overfor Nicole Kidman i THE KILLING OF A SACRED DEER af den græske original Yorgos Lanthimos.

En anden hunk McCaul Lombard, der fik et spektakulært gennembrud i "American Honey", bekræfter sin nyerhvervede stjernestatus i SOLLERS POINT, som tidligere kriminel, der kæmper for at finde en ny identitet.

Og vil man have mere, medvirker McCaul Lombard også i PATTI CAKE$, et af de store hits fra Sundance Film Festivalen.

Fans af Robert Pattinson vil givet nyde GOOD TIMES, hvori Pattinson leverer sit hidtil bedste bud på en skuespillerpræstation. Man får dog mere for pengene - også rent i fysisk i den finske film TOM OF FINLAND.


Et velspillet episk portræt af manden bag den populære tegneserie og med en fin birolleindsats af den nuttede Jakob Oftebro, som har medvirker i flere danske film. Er man stadig sulten lokker BEACH RATS med flotte fyre i bare overkroppe.

Et af de mest attraktive danske tilbud er Birgitte Stærmoses DARLING, der også af udtaget til London Filmfestivalen. Filmen udspiller sig i ballettens verden og i hovedrollerne ses to af nordens store skuespillere Danica Curcic og Gustaf Skarsgard.

Festivalen byder også på andre danske forpremiere og en række små independent film. Desuden får man mulighed for at opleve flere danske filmfolk i udenlandsk sammenhæng bl.a. Trine Dyrholm.

CPH PIX 2017 har i år fundet en god balance mellem meanstream og mere smalle film. Sproglig og kulturel diversitet synes også at være blevet prioriteret, og rent aldersmæssigt spænder man også vidt. Du kan således både opleve sort-hvide Stanley Kubrick-film og se Buster-film for børn og unge. Så kast jer ud i det - programmet rummer med garanti noget for enhver smag, hvis blot man gider sætte sig ind i det.