MIRACLES FROM HEAVEN

★★★☆☆☆

Patricia Riggens "Miracles From Heaven" får på temmelig usædvanlig vis kun premiere på Færøerne. Det er i grunden sært, for filmen kunne givet skabe debat andre steder, i det mindste i de mange religiøse samfund ved den jyske vestkyst. Der er nemlig tale om noget så sjældent som en propagandafilm for kristendom.

Jennifer Garner spiller med stor oprigtighed en mor, der hver søndag tager med manden og de tre døtre i kirken. Lige indtil den dag, at den yngste datter bliver dødelig syg, og en anden kirkegænger beder den forpinte mor overveje, hvem i familien der har syndet og dermed er skyldig i datterens sygdom. Da vender hun kirken rykken og tager med datteren til Boston i håb om at byens børnehospital kan ændre situationen. Den venlige læge kan ikke love mirakler, men lidre smerten en smule for den lille pige kan han, og en sød ekspeditrice – fremstillet med livgivende energi af Queen Latifah – bidrager til et positivt ophold i Boston.

Så vidt så godt – vi hænger på, fordi der spilles nydeligt – især i børnerollerne – og underlægningsmusikken havde slet ikke behøvet at være der.

Men så kommer den lille pige hjem, kravler op i et højt træ og falder mange meter ned i hulningen. Og vupti – forsvinder den dødelige sygdom. Det kan man vel kalde et mirakel?

MIRACLES FROM HEAVEN er et langt stykke af vejen blot en rørende tårerperser, men giver også en vis indsigt ind i det kristne minisamfund, som den tager alvorligt.

Men kæden ryger af til sidst – også selvom man er troende – for den løftede pegefinger bliver direkte ubehagelig. Værst da en ikke troende mand, der rent faktisk mistede sin datter, kommer til kirken – for da får vi næsten det indtryk, at det er hans egen skyld, at datteren er død, fordi han ikke troede.

Dermed bliver filmens afsluttende udsagn ligeså ukærligt som ordene fra den kirkegænger, der læssede skyld af på den i forevejen overbelastede mor. Fordi filmens udsagn forudsætter, at alle nok skal falde til patten på et tidspunkt, når de er parate, og ikke i tilstrækkelig grad respekterer andres overbevisninger.

MIRACLES FROM HEAVEN forbliver således en film for de indforståede, og selv de afsluttende dokumentaroptagelser om den virkelige familie gør ikke denne film til et mirakel.