PSYCHO – STREET CUT

★★★★☆☆

Dansk Rakkerpak har netop opnået status som egnsteater i Næstved, og hvis man vil danne sig et indtryk af, hvad der kan være i vente, er forestillingen PSYCHO – STREET CUT et oplagt mulighed. Forestillingen hører blandt truppens største successer i nyere tid og modtog sågar en Reumert-nominering sidste år.

Flere forældre valgte at trodse aldersgrænsen "fra 6 år" under årets April-festival, men der er god grund til at håndhæve denne grænse, for PSYCHO – STREET CUT er slet ikke egnet for mindre børn, selvom pistolerne er udskriftet med bananer og knivene bliver erstattet af fisk.

Iscenesætter Niels Grønne har selv skrevet forestillingens manus sammen med de fire medvirkende. Efter en lidt omstændelig start finder forestillingen endelig sin form, da vi havner i bilen hos blonde Marion Crane. I filmen een lang intens scene, der skaffede Janet Leigh karrierens eneste Oscar-nominering, hvorimod den dygtige mimiker Susanne Bonde synes at være en helt anden mere Marilyn Monroesk type. Hun får os alle til at synge med på countryklassikeren "On the Road Again", der slet ikke var skrevet, da Psycho-filmen blev lavet. På samme måde tager Niels Peter Kløft sig også nogle friheder i sit portræt af politimanden, der i denne sammenhæng lyder som Terminator-Arnold.

Jesper Pedersen er slet ikke ueffen som Norman Bates, men Hitchcock ville have hadet, at man allerede i intro’en stifter bekendtskab med Normans mor – eftersom hun jo er hele filmens clue.

Scenografen Christian Q. Clausen formår på sekunder at trylle Marions beskedne motelværelse om til en brusekabine, og Thomas Dinesens musik og lydeffekter bidrager både med atmosfære og morskab. Og det skal der til, når man må spille i en charmeforladt gymnastiksal med rumklang.

Havde PSYCHO – STREET CUT i højere grad holdt sig til at fortælle historien frem for at forvanske den, ville den givet havde fungeret endnu bedre. Nu virker tonen lidt for pjanket, og PSYCHO – STREET CUT bliver aldrig rigtig uhyggelig – til flere store børns skuffelse.