KUNSTEN ALTID AT FÅ RET

★★★☆☆☆

Arthur Schopenhauers navn forbindes sjældent med fysisk komedie, men på Det Kongelige Teater præsenteres hans 38 måder at få ret som rendyrket morskabsteater. Rune David Grue sørger vanen tro for en stram iscenesættelse af løjerne, mens Jonas Fly synes at være sluppet nemt om ved såvel scenografi og kostumer. Endnu en gang må man spørge sig selv, om alle Det Kongelige Teaters resourcer til scenografi og kostumer nødvendigvis skal være forbeholdt opera og ballet?

Forestillingens tematikker spænder fra debat om mere eller mindre private beskeder på facebook og mobil til brandfarlige politiske emner som flygtningetilstrømning og kønskvoter. På sin vis en ganske begavet modernisering af stoffet, og med tre dygtige skuespillere til at stå for formidlingen: Lila Nobel fremstår som den skarpeste kniv i skuffen, Peter Christoffersen er ham den smarte, der altid tror, at han har regnet den ud, og Asbjørn Krogh Nissen den mest humane, som måske derfor ender både som bøddel og offer.

KUNSTEN ALTID AT FÅ RET lader os genkende disse mekanismer i vort daglige liv og får os samtidig til at overveje omkostningerne ved altid at få ret. Trods en vis emnemæssig variation bliver formen desværre lidt for gennemskuelig. Efter blot et par slag med gong-gongen, som markerer, at en diskussion er vundet, bliver samme skabelon mere eller mindre gentaget de næste tre kvarter. Smilene stivner med andre ord længe inden lukketid, men eftertænksomheden varer gudskelov ved længe efter den overraskende slutning.