★★★★★☆
Blandt landsdelscenerne har Odense Teater velnok det mest interesante ensemble. Det høster teatret frugten af i Tue Bierings konsekvent gennemførte teaterudgave af Lars von Triers DOGVILLE.
Rikke Lylloff virker godt placeret i rollen som Grace, den fremmede der kommer til byen, og som i kraft af sit attraktive ydre og en omfattende hjælpsom finder sin plads i DOGVILLE. Lige indtil den dag hendes fortid indhenter hende, og byens beboere for alvor lufter deres indre svinehunde.
Lylloff viser sig dog at være forestillingens svageste led, og man savner en højere grad af sårbarhed og mystik i hendes spil. Men hun ser rigtig ud til rollen, og støttet af dygtige kolleger får hun trods alt rollen i hus.
Den nyligt Reumert-nominerede Benjamin Kitter ("Hvem har æren?") viser atter engang, hvilken juvel han er i Odense Teaters ensemble efter pragtpræstationer i bl.a. "Vores klasse" og "Spillemand på et tagryg". Betty Glosted har et uhyggeligt skift fra smilende rengøringskone til ondskabsfuld bitch. Mette Marie Ahrenkiels smukke stemme danner en skarp kontrast til Lars Simonsens indebrændte ægtemand, og som hans fødedygtige hustru tegner Malene Melsen et stærkt portræt af en hårdt presset mor. Magnus Christensen bekræfter desuden, at han hører blandt de mest spændende nye navne i øjeblikket som den fåmælte Bill.
Den noget defuse DOGVILLE får alligevel dramaet til at samle sig til slut, og på trods af det tidlige sommervejr bør man ikke undlade at tage en tur i Odense Teater for at nyde, hvad et godt skuespillerensemble kan udrette i samarbejde med en begavet instruktør.
