DEN LILLE PRINS

★★★★★☆

Denne animationsfilm er ikke en 1:1-filmatisering af Antoine de Saint-Exuperys historie om Den lille prins. Der er snarere tale om et moderne eventyr, der digter videre på, hvad der egentlig skete med den lille prins, og som også besvarer spørgsmålet om, hvad vi skal med den lille prins i dag.

Mark Osborne, der skabte "Kung Fu Panda", ved hvad der skal til for at holde et stort og ungt publikum fanget, men nærer tydeligvis også respekt for originalmaterialet, så denne version af DEN LILLE PRINS bliver en lykkelig symbiose mellem gammelt og nyt.

Den centrale karakter i denne moderne fabel er en lille pige ifærd med at blive voksen. Men inden må hun forlige sig med hvem hun er og hvad hun kommer fra. Fremfor alt må hun lære, at det væsenligste i denne verden er usynligt for øjet.

For kun med hjertet kan vi mennesker se rigtigt, og det er vel et budskab, man med sindro kan introducere de yngre generationer til?