★★★★☆☆
Teaterselskabet Brændende Kærlighed er tilbage i Kongens Have efter sidste års store succes med "Flueben". Årets forestilling er i sin form en anelse mindre raffineret, men til gengæld proppet med gode grin undervejs.
To gæve søulke sidder og drikker bajere i en båd, da en enlig kvinde pludselig dukker op med en seddel i hånden. Hun er blevet ejer af nabobåden, og selvom hun er uerfaren med hensyn til livet til søs, så mangler hun ikke mod. De to mænd inddrages gradvist i hendes univers, og kønsrollerne kommer for alvor på en prøve. En fugl af betydelig størrelse skaber forviklinger undervejs, men de tre søfolk får alligevel friheden til havs at føle.
O-HOY er en både festlig og fornøjelig gang skumsprøjt, formidlet med både poesi og ynde i et morsomt halvsort teatersprog. Trioen Line Svendsen, Kristian Dinesen og Jens Kløft supplerer hinanden forbilledligt, og det vrimler med herlige detaljer i såvel Annegrete Kraul og Jens Kløfts finurlige manuskript som i Bodil El Jørgensens opfindsomme iscenesættelse. En åre kan nemlig også bruges til at servere pizza, låget fra en dåse hårlak egner sig perfekt som bundprop i en hullet båd, og sømændenes piber kan sågar anvendes som snorkler, når pigen skal reddes op af vandet.
Unge og ældre klukker højlydt undervejs, og forestillingen egner sig også til udlændinge, da spillernes kropssprog forekommer internationalt genkendeligt. Den vittige lydside er et helt kapitel for sig, og scenografen Henriette Drejer Lubanski udnytter fikst mulighederne i henholdvis for- og bagsiden af de to joller.
En lille times veloplagt – og gratis – teaterunderholdning for hele familien lyder næsten for godt til at være sandt, og udebliver sommervejret, tager man da bare en paraply, et tæppe og en termokande varm te med.
