★★★★★★
Historien om den danske prins Hamlet er unægteligt blevet fortalt et utal af gange – også på film. Kenneth Branaghs version regnes for den mest teksttro, mens Franco Zeffirellis udgave (med Mel Gibson i titelrollen) kan siges at være den lettest tilgængelige. Men den bedste udgave forbliver Laurence Oliviers mesterværk fra 1947, der i sin samtid vandt Oscar-priser bl.a. for bedste film og bedste mandlige hovedrolle.
Olivier havde allerede 10 år forinden haft lejlighed til at spille rollen på Kronborg overfor hans kommende hustru Vivien Leigh. I filmudgaven er Ophelia-rollen dog overgået til Jean Simmons, der indkasserede hæder på filmfestivalen i Cannes for sin indsats.
Med en forbløffende friskhed i replikken, en adræt krop og et nagende smerte i blik og ansigt gjorde Laurence Olivier Shakespeares ord levende for et stort publikum. Samtidig bidrog det usædvanligt bevægelige filmkamera og Oliviers vedvarende leg med lys og skygge til, at filmen rent visuelt aldrig blev statisk.
At opleve netop denne udgave i Kronborgs betagende gård forekommer så rigtig, at man håber Hamlet-scenen gentager successen til næste år, hvor filmen fylder 80 og hvor vejret forhåbentligt er blevet en smule varmere.
