FRITZ BAUER: EN FJENDE AF STATEN

★★★★★☆

I rækken af film om den tyske selvrensagelse efter 2. verdenskrig er vi nu nået til filmen om jagten på Adolf Eichmann. En jagt der blev ledet af den jødiske rigsadvokat Fritz Bauer, en upopulær mand i de kredse hvor fortidens forbrydelser helst skulle glemmes.

Historien kan siges at have særlig interesse herhjemme, fordi Adam Prices anmelderroste stykke "Samtale før døden" skabte fornyet debat om hele Eichmann-sagen, og fordi at Fritz Bauer rent faktisk boede i eksil i Danmark, da jødeforfølgelserne hærgede Tyskland.

Instruktøren Lars Kraume lægger heldigvis ikke fingrene imellem, og han er velsignet med to af Tysklands bedste filmskuespillere i de bærende roller.

Først og fremmest yder Burghart Klaußner en af filmsæsonens mest beværkelsesværdige præstationer som den sammensatte Fritz Bauer, men også Ronald Zehrfeld formår at vise kompleksiteten ved at være biseksuel dengang.

FRITZ BAUER: EN FJENDE AF STATEN (Der Staat gegen Fritz Bauer) tegner et skræmmende billede af en umoralsk statsmagt og kan således siges at være mere aktuel end nogensinde.