SWINGER

★★★★★☆

Mikkel Munch-Fals er sædvanligvis en dygtig filmmand, når bare han afholder sig fra selv at anmelde. Med den modige "Smukke mennesker" fik han sig et flot gennembrud, og selvom "Swinger" – titlen til trods – forekommer mere bonert, så udviser Mikkel Munch-Fals både lyst og evne til at gå i dybden med sine karakterer.

Dejligt er det at se Martin Buch fri af periodekostumerne og i en rolle, der for en gang skyld trækker på andet end den komiske side af talentet. Også hans Rytteri-kollega Rasmus Botoft fremstår som en mere alvorlig og kompleks skuespiller end nomalt. Man forstår sandelig godt at de begge betages af Natalie Mandueños debuterende swinger, for hun formår her at lukke op for den varme, som vi kun så glimt af i TV-serien "Bedrag".

Mille Dinesen giver sin forsmåede hustru en anden og større sårbarhed, end vi ser i hendes "Rita", og såvel Dan Zahle som Lisbeth Wulff fremstår nøgne selv med tøj på i deres ægteskabelige desperation.

Erfarne Birthe Neumann svæver over vandene som hårdtprøvet vært, mens den relativt ukendte Emil Birk Hartmann er helt rigtig som kær Bowie-wannabe med køn stemme og blanke øjne.

SWINGER tager pulsen på midtvejskrisen anno 2016, hvor mændene står i vejen og derfor begynder at kigge efter kuvøseguf, der kan få den ungdom tilbage, som både de og konen har mistet for altid.

Munch-Fals har selv forfattet manuskriptet, og selvom et par af replikkerne også lyder som skrivebordsarbejde, så er der tale om intelligent skrivearbejde med interessante observationer som grundlag. Man kan være bekymret for, om der er nok nøgenhed på lærredet til også at lokke husarerne i biografen, men uanset publikumstilstrømningen, så er SWINGER en opløftende og tankevækkende film, der dog næppe heller vil øge besøgstallene i landets swingerklubber.