★★★★☆☆
Laura Poitras "Citizenfour" vandt en Oscar for bedste dokumentarfilm. Ikke fordi den hverken kunstnerisk eller teknisk var andet end såre konventionel, men fordi den fortalte årets mest omtalte historie. Historien om Edward Snowden – folkehelt eller landsforræder?
Det måtte der naturligvis også komme en spillefilm ud af med Oliver Stone i instruktørstolen. Har man fulgt Oliver Stones karriere har man muligvis bemærket hans interesse for matyriet. En person, der ved sin opførsel går imod strømmen og som muligvis taber i fysisk forstand, men som moralsk bliver den store vinder.
Set i det lys skal man ikke forvente noget nyt rent tematiske, og selvom Oliver Stone på ingen måde skjuler, at Snowden stjal fortrolige oplysninger fra sin arbejdsplads, så ser Stone ham tydeligvis som en martyr – vor tids Thomas More – en ædel mand oppe imod et fordærvet system.
Det gør desværre også SNOWDEN-filmen noget kedsommelig, men man tvivler dog aldrig på Oliver Stones engagement. Joseph Gordon-Levitt yder tilmed en beværkelsesværdig indsats i titelrollen og har ikke mindst luret Snowdens lidet karismatiske måde at tale på og hans kejtede fremtoning. Computernørden, der blev popstjerne.
Der ydes solidt med- og modspil af diverse modne kolleger, og Shallene Woodley kan ikke gøre for, at der mangler spræld i hendes rolle. Vi glæder os desuden over gensyn med stjernefrø som Lakeith Lee (Keith) Stanfield og Scott Eastwood (jo, farmand hedder Clint), og sørme om virkelighedens Edward Snowden ikke dukker op til sidst, og derved berøver Gordon-Levitt for hans store scene.
Oliver Stone må dog siges at have løst opgaven tilfredsstillende, men mon ikke de fleste havde håbet på lidt mere end det?
