KLOKKEREN FRA NOTRE DAME

★★★★★★

Der er dømt klokkeklar succes på Fredericia Teater, der overgår selv de største forventninger med en decideret storslået opsætning af denne underkendte Disney-musical.
"Den lille havfrue", "Skønheden og udyret", "Aladdin" og "Løvernes konge" vandt alle Oscars i tegnefilmsversionen, og ikke mindst "Løvernes konge" tryllebandt både publikum og anmelderne i musical-versionen på Broadway.

KLOKKEREN FRA NOTRE DAME har først og fremmest en stærk historie baseret på en roman af Victor Hugo, der som bekendt også stod for det litterære forlæg til musicalen "Les Miserables" ("De elendige"). Af de mange filmatiseringer vi efterhånden har fået, bør 1939-versionen med Charles Laughton og Maureen O’Hara fremhæves.

Rollen som den vanskabte Quasimodo, der forelsker sig fatalt i den flotte sigøjnerske Esmaralda, må være en gave til enhver skuespiller, og Lars Mølsted vokser så meget med opgaven, at han både sangligt og dramatisk overgår sig selv. Mads M. Nielsen klarer sig nydeligt som sanger, men det er som skuespiller i skurkerollen Frollo, at han for alvor beviser sit værd.

Der findes muligvis sangerinder med endnu større stemmer end Vanessa Rodriguez Ibarras, men næppe nogen, der kan synge disse sange smukkere og mere sjælfuldt. Hendes udenlandske islæt bliver desuden et plus for en forestilling, hvori ordet "asyl" understreger dens nutidige relevans.
Den sprudlende veloplagte Diluckshan Jeyaratnam er ligeledes glimrende som Clopin, og kan tilsyneladende både synge, danse og spille komedie.

Både kor og orkester får Alan Menkens ideelt pompøse sange til at folde sig ud på grandiøs facon. Iscenesætter Thomas Agerholm har på imponerende vis fået alt til at spille sammen og Benjamin La Cour bør især fremhæves for en aldeles overvældende scenografi, der i den grad gør os til en del af kirkerummet. Direktøren Søren Møller har simpelthen produceret en af de mest overvældende musical-opsætninger, der nogensinde har haft premiere i Jylland.

Triumfen og de efterfølgende stående ovationer synes ligeså monumentale som de kirkerum, hvor en lille dreng kaldet Quasimodo tilbragte det meste af sit korte liv.