★★★☆☆☆
Mamoru Hosoda forsøger med animationsfilmen UDYRET OG HANS LÆRLING at gå sin landsmand, den japanske mesterinstruktør Hayao Miyazaki, i bedene. Men selvom Hosodas film rent stilistisk synes beslægtet med Oscar-vinderen "Chihiro og heksene", så savner man den lyriske fornemmelse, der gennemstrømmede Miyazakis værker.
Hosodas visuelle udtryk kan i bedste fald kaldes dynamisk, men for hektisk til, at vi for alvor når at nyde animationens kvaliteter. Desuden kværnes der løs på lydsiden og vi får slet ikke den fornødne ro til at fordybe os – hverken i billeder eller ord. Det er faktisk synd, for i skildringen af overgangen fra barn til voksen er der tilløb til ægte poesi og en spirrende livsklogskab, som man ellers savner.
Man kan også undrer sig over, hvem målgruppen er til denne film, for kampscenerne kan virke ret rå, og man skal nok være teenager, før man kan følge med i det snørklede plot.
Er man i særlig grad fan af japansk kultur og japanske tegnefilm, vil man muligvis finde forsonende elementer i UDYRET OG HANS LÆRLING. Men for een gang skyld forlader man biografen skuffet efter at have set en japansk film.
