UNITED STATES OF LOVE

★★★★☆☆

Oscar-belønnede Andrzej Wajdas død betød et uerstatteligt tab for polsk film. Wajda havde om nogen været fyrtårnet for den lokale produktion, men samtidig kan man heller ikke udelukke, at han ufriviligt er kommet til at skygge for nogle, at de nye talenter, som nu spirrer frem.

Blandt disse hører så afgjort Tomasz Wasilewski, der allerede for et par siden gjorde sit positivt bemærket med den hypnotisk smukke "Floating Skyscrapers". Hans seneste værk UNITED STATES OF LOVE indbragte ham manuskriptprisen på Berlinalen, og tager os med tilbage i tiden til starten af 90erne, da østblokken kolapsede.

Mange mænd forlod dengang Polen og påtog sig illegale job i udlandet – i håb om at kunne sende peng hjem. Kvinderne blev tilbage i de triste boligblokke, og havde ikke rigtigt noget at bruge deres frihed til – som indespærrede dyr, der bliver i deres bur- selv efter at gitteret er blevet fjernet.

I denne grå verden, hvor farver synes at kæmpe forgæves for at trænge igennem, møder vi tre disillussionerede kvinder: Agata, Iza og Marzena. Agata væmmes over sin mand, men har et godt øje til den unge præst. Iza arbejder som skoleinspektør og har i årevis været forelsket i en læge, der ikke vil forlade sin kone. Izas søster Marzena tilbedes af en ældre kvinde i samme boligblog, men har andre ambitioner med sig selv.

I velkomponerede billeder med velafstemte farvenuancer inddrages vi i disse kvinders liv. På overfladen trist og kedeligt liv, men med en underliggende passion, der gør disse kvinder til tikkende bomber.
UNITED STATES OF LOVE er således en opløftende filmoplevelse, der lover godt for fremtiden.