DER VAR ENGANG EN SANG, DER HED ARNE

★★★★☆☆

Duoen Michael Wikke og Steen Rasmussen har skabt en lille håndfuld fabulerende film, heraf hovedparten henvendt til børn og barnlige sjæle. Fælles for "Hannibal & Jerry", "Flyvende farmor" og "Der var engang en dreng" er en række iørefaldende sange og det er da også musikken, der udgør grundstenen i DER VAR ENGANG EN SANG, DER HED ARNE på Skuespilhusets store scene.

De allermindste vil nok hygge sig mest til den beskedne "Peddersen & Findus" på lille scene, mens skolebørn nok får mere ud af DER VAR ENGANG EN SANG, DER HED ARNE.

Vi inddrages allerede fra starten – fra selve forestillingens begyndelse, hvor skuespillerne og det lille orkester introduceres og scenografen Maja Ravns finurlige hus etableres. Vi overværer selve fødslen af drengen Arne, som de fire skuespillere skiftes til at spille, og følger hans opvækst fra skrigunge til rockhvalp og forelsket ung mand. Livets cirkel tegnet på fem kvarter og serveret med betydeligt overskud af skuespillerkvarteten.

Wikke og Rasmussen forsøgte sig for nogle år siden som sceneskuespillere på Riddersalen med ringe held, men har denne gang gudskelov helliget sig iscenesættelsen og det virker fornuftigt. Forestillingen synes da også at favne deres samlede karriere – lidt på samme måde som Shubidua-forestilling på henholdsvis Fredericia Teater og Østre Gasværk rummede essensen af Shub’ernes livsværk.

Sangene fra diverse Wikke og Rasmussen-produktioner fungerer overraskende godt som stemningsbilleder fra konkrete tidpunkter i Arnes tilværelse. Langt bedre faktisk end f.eks Abba-sangene gjorde det i den åndsvage handling i "Mamma Mia"-musicalen, hvor det ofte er tydeligt, at sangene handler om helt andre situationer end dem, vi oplever.

Herlige Stine Schrøder Jensen sprutter af veloplagthed, selv når Onkel Morfar behandler hende grimt, og energiske Michael Lundbye Slebsager er øm blandt andet som laber teenagetøs. Marie Dalsgaard og Rasmus Fruergaard beviser ligesom i voksenforestillingen "Højskolesangbogen", at de hører blandt Det Kongelige Teaters bedst syngende skuespillere.

Så selvom man ikke er fortrolig med sangene i DER VAR ENGANG EN SANG, DER HED ARNE, kan man sagtens have en fornøjelig eftermiddag med Arne og hans familie. Og hvor det dog klæder Det Kongelige Teater også at have familieteater i Skuespilhuset.