ET MÆRKELIGT SKIB

★★★★☆☆

Teater Vestholden i Hvidovre har med børneforestillingen ET MÆRKELIGT SKIB fået sig en gedigen succes, som de kan hive frem igen og igen til at glæde ikke kun for børn, men også deres voksne.

For ET MÆRKELIGT SKIB håndterer en række særdeles genkendelige problemer, som rammer os, fordi Andreas Berg Nielsen stadig formår at illudere som en helt almindelig dreng ved navn Elo. På et lærred af hvide bælter kommer han os i møde, og pludselig springer han nærmest ud gennem lærredet og står lyslevende foran os.

Det er i høj grad via filmoptagelserne, at vi får et indtryk af Elos dagligdag. Vi oplever, hvordan de voksne ikke reagerer på ham, og vi mærker en voksende frustration hos Elo, som ikke ved hvordan han skal håndtere sine problemer og derfor kommer til at lave en masse dumme ting.

Anders Lundorph og Milad Alami har iscenesat denne fine lille sag, der varer tre kvarter, men har perspektiver, der går langt videre. For Elo er ikke det eneste barn i dag, der kæmper en desperat kamp for at blive set og hørt, og ET MÆRKELIGT SKIB derfor ikke blot en oplagt skoleforestillingen, men måske i endnu højere grad en forestillingen, som børn og deres voksne bør se og snakke om sammen.