★★☆☆☆☆
I en tid hvor dansk film befinder sig i en økonomisk krise, kan det undre, at en film som MESTEREN overhovedet er blevet til. For ingen kan for alvor have troet, at dette filmprojekt bare tilnærmelsesvis ville kunne afstedkomme en publikumsinteresse, der står i bare rimeligt forhold til produktionsomkostningerne?
Teknisk set fremstår MESTEREN ikke værre end så meget andet, der bliver lavet, og i portrættet af et dansk kunstnermiljø måske ligefrem bedre end hvad vi har været vant til i danske spillefilm jvnf. "Det er ikke appelsiner, det er heste!" og "Sirup".
Søren Malling yder tilmed en fortræffelig indsats – komplet med kunstnerhår og ditto kostumer – som selvfed stjernemaler. Også Jakob Oftebro har sine øjeblikke som sårbar men heldigvis aldrig sølle søn.
Men hvad skal vi med filmen? Skal vi tolke den som et portræt af Sielings eksmand Peter Langdal? Er det derfor, at den store kvinderolle som "darling" gøres til et ædelt martyrium? En kvinde, der elsker betingelsesløst, som tappert ser den mand, hun elsker gå i seng med en yngre kvinde, en heltinde, der får MESTERENs tilværelse til at hænge sammen – alt imens han behandler hende og sønnen som lort?
Er det i virkeligheden også derfor, at Sieling har fået sønnen Rumle til at levere en sang til filmen, og ikke kun fordi han faktisk er en uhyre talentfuld multikunstner, der både kan skrive sange, spille skuespil og synge?
Hverken som manuskriptforfatter eller instruktør formår Charlotte Sieling at give os forklaringen på, hvorfor vi skal beskæftige os med disse mennesker lige netop nu. Og i sin sløsede brug af unge talenter som Thomas Hwan, Simon Bennebjerg og Marie-Lydie Melone Nokouda kan man ikke lade være med at tænke, om Sieling i virkeligheden har noget at lade MESTEREN høre med hensyn til ubehjælpsom indstilling til ungdommen? Hvorfor tildele dem roller (der grænser til statistopgaver), når man åbenbart ikke er indstillet på at give dem noget ordenligt materiale at arbejde med?
MESTEREN er med andre ord en frustrerende oplevelse, som man i bedste fald kan anskue som en kuriøsitet.
