★★★★☆☆
Paw Henriksen står alene på Teater Grobs kvadradiske boksering-ligende scene. Her beretter han om en gammel drøm om at blive bokser, og fascinationen af bokselegenden Mike Tyson. Hvor meget der er sandhed og hvor meget der dramatikeren Thomas "Beton" Markmann kan man kun gisne om, men resultatet er alligevel blevet en underholdende forestilling om at udleve sine drømme i virkeligheden.
Paw Henriksen investerer da også sig selv i en grad, vi ikke har set før, når han beretter om personlige kriser, skænderier med kæresten og forskellen mellem at spille med i Græsted-revyen og spille her på Teater Grob. Da han til sidst rent faktisk går i bokseringen for ligeledes at overbevise os i den henseende, er det publikum, der må smide håndklædet i ringen og overgive sig betingelsesløst til den karismatiske skuespiller.
Iscenesætter Moqi Simon Trolin har tydeligvis presset Paw Henriksen til at vise andre sider af talentet, end vi normalt ser, og det er klogt. For selvom man ikke deler Paw Henriksens glæde ved boksning, så får man alligevel en del med hjem fra MIG OG TYSON.
