HAIR

★★★☆☆☆

At se Aalborg Teaters HAIR er som at havne i en tidslomme, man ikke kan komme op af. Håret, kostumerne og scenografien refererer til 60ernes ungdomsoprør, vi er havnet i et syretrip, hvor alt synes at foregå i slow-motion – inklusive sangene.

Den psykedeliske atmosfære vil dog ikke rigtig forplante sig til publikum i Victor Kramers iscenesættelse. Vi er på museum, og hverken historien eller karaktererne tages synderligt alvorlige og interesserer i al fald kun lidt.

Undtagelsen er Kasper Dalsgaards Claude, den eneste figur, der får lov til at ændre sig mærkbart i løbet af de ca. 11 kvarter, forestillingen varer. Dalsgaard hører også blandt de bedste sangere på scenen, og HAIR bliver en sejr for den unge skuespiller.

Christian Gade Bjerrum er som Berger et hyggeligt bekendtskab, mens Jacob Moth-Poulsen pjanker som sædvanligt. Davio Di emmer af musikalitet i rollen som Hud, og Henriette Katrine Lund har som Sheila en flot stemme, omend hendes fraseringer forekommer lidt for moderne i denne sammenhæng.

Skal HAIR overleve endnu et halvt århundrede, gør man klog i at finde en iscenesætter, der tager de tanker og følelser, der ligger til grund for forestillingen alvorligt. Her ender vi i noget. der i betænkelig grad minder om en defus teaterkoncert baseret på filmkomedier som "Fede tider" og "Det store flip". Hvis det da ikke lige var for Kasper Dalsgaard, som ene mand sørger for, at Aalborg Teater alligevel redder æren.