★★★★☆☆
Allerede i 1782 skandaliserede Choderlos de Laclos’ roman "Les Liaisons Dangereuses" en hel verden. De erotiske intriger fik fornyet interesse, da Christopher Hampton dramatiserede romanen engang i 1980erne, hvor han også vandt en Oscar for manuskriptet til Stephen Frears filmversion FARLIGE FORBINDELSER, der stadig står som den definitive udgave på det store lærred.
Herhjemme har vi også haft flere vellykkede teateropsætninger bl.a. på Det Ny Teater og Østre Gasværk – begge iøvrigt med Tammi Øst. Hende kunne Det Kongelige Teater også godt have brug for denne gang, for stakkels Marie Dalsgaard er fuldstændig på herrens mark i den store kvindelige hovedrolle som Markise de Merteuil.
Dalsgaard, der efter år på den royale scene, mest er kendt for at synge flot, fremstår her aldeles blottet for den erotiske udstråling, som synes en forudsætning for at kunne spille rollen og helt uden det format, der skal få os til at tro på hende som datidens store intrigemagerske. Værst af alt spiller hun rollen ganske uden fornemmelse for den tid, hvori historien udspiller sig.
Næsten ligeså fortabt synes Mads Rømer Brolin-Tani, som skuespilchefen Morten Kirkskov har haft svært ved at placere fornuftigt, siden han tog ham med fra Aalborg. Mads Rømer Brolin-Tani er ellers en udmærket skuespiller, men hans bløde runde udstråling passer bare ikke til rollen som den knivskarpe beregnende forfører Vicomte de Valmont.
Men hvad iscenesætter og koreografi Cathy Marston ikke har magtet som instruktør for skuespillere, formår hun heldigvis at være for danserne. Og selvom FARLIGE FORBINDELSER spiller i Skuespilhusets store sal, så fremstår det mest af alt som en danseforestilling.
Kizzy Matiakis gør da også en flot figur som Markise de Merteuil, mens øjeblikkets hotteste mandlige balletdanser på Det Kongelige Teater, Jón Axel Fransson. er decideret blændende som Valmont.
Læg dertil den yndige Ida Praetorius som Cécile, poeten Andreas Kaas som Chevalier Danceny og sprøde Sorella Englund som Madame de Rosemonde, og man er garanteret en stor danseoplevelse. Men heller ikke meget mere.
Korsetstivere danner tilsynelandende et net med stumper af knuste møbler. Visuelle vidnesbyrd om omkostningerne ved kønnenes krig.
Ideen med at kombinere de to kunstarter var ellers god, men uden skuespillere med den rette kunstneriske pondus, går det simpelthen bare ikke.
