★★★★★☆
Sidste år vandt Kerteminde Revyen prisen som årets revy. Og i år er revyen faktisk endnu bedre! Geir Sveaass har fundet en på en gang skør og klassisk stil, som holder hele vejen, og han er ualmindeligt godt hjulpet med Peter Bom som kapelmester og komponist.
Et dynamisk tempo og nogle gode tekster gør en del, men i sidste ende er det skuespillerholdet inklusive revydirektør Mads Nørby, der formår at give den gas, så publikum må overgive sig.
Har Farshad Kholghi nogensinde været mere veloplagt? Næppe, og Geir Sveaass har virkelig formået at få de bedste sider frem i hans komiske talent. Hans festlige kropssprog og odiøse udenlandske accenter gør lykke blandt publikum.
Er der efterhånden noget Trine Gadeberg ikke kan på en dansk revyscene? Hendes fortolkning af Vase & Fuglsangs tekst om den allergiske dreng Pelle fremstår aldeles yndig, og hun har selv forfattet en poetisk lille vise om Postnord, hvor nostalgien om de røde postkasser og postkortene forplanter sig til folk i salen. Morsom er hun som tryllekunstneren, der har store problemer med Donald Trump, og hendes hystade af en lokalpolitiker bidrager aktivt til at gøre årets besøg i "Kladdeminde" byråd uforglemmeligt. Sammen med en med rette forstemt Kim Hammelsvang udgør hun et grotesk brevkasse-par, og så formår hun både at imponere og bevæge med sin sang i slutnummeret "Hallelujah.
Christiane Bjørg Nielsen foredrager kønt en ballade om byens stolthed, fiskerpigen Amanda. Kim Hammelsvang svigtes rent tekstmæssigt i parodeni på årets Eurovision-vinder, men han er en henrivende selvsmagende Ghita Nørby, som optakt til den Matador-hyldest, der kulminerer i en sympatisk fællesamg for fødselaren Lise Nørgaard.
Jo, Kerteminde revyen har i sandhed noget for enhver smag.
