ABERNES PLANET: OPGØRET – 3D

★★★☆☆☆

Instruktøren Matt Reeves har præsenteret det seneste abe-epos i nogle flotte omgivelser og ladet de skiftende årstider agere medspillere. Teknisk er der således intet i vejen med denne film, så fornøjelsen afhænger en del af, hvorvidt man synes, at småfilosofiske talende aber kan tages helt alvorligt.

Sminkeholdet har sammen med folkene bag visuelle effekter atter skabt små mirakler, men man sidder alligevel og bliver usikker på, hvor meget der er teknik og hvor meget der er skuespil.

Matt Reeves sovser hele herligheden ind i storladen underlægningsmusik, der får alle de såkaldte følsomme øjeblikke til at hvine af sentimentalitet, og så stjæler han tilmed skamløst fra Stanley Kubricks indledning til “Rumrejse 2001” i en nøglescene.
Andy Serkis har stadig en vis pompøsitet i stemmen som Caesar, og Karin Konoval bidrager til at gøre Maurice til en særdeles moderlig orangutang. Woody Harrelson tager endnu en tur i manegen som psykopat, men Steve Zahn låner ægte poesi og en god portion humor til rollen som Bad Ape.

ABERNES PLANET: OPGØRET – 3D er som næsten alle “storfilm” i øjeblikket mindst en halv time for lang, men hører blandt den bedre af de nyere abe-film uden dog at kunne måle sig rent åndeligt med Franklin J. Schaffners klassiker fra 1968. Den nye film forsøger kækt at kommentere den politiske udvikling med hentyder til Trumps mur og billeder af flygtningestrømme. Om det er tilstrækkelig til at gøre filmen seværdigt, kan i høj grad diskuteres.