-
Forside

logo logo logo

 

 

BRØDRE

★★★★★

Moderne scenekunst synes i disse år altid at skulle tage udgangspunkt i allerede eksistrerende værker fra film og tv. Men når resultatet fremstår så overbevisende som det gør i Musikhusets store sal, så bliver den kritik pludselig uvæsentlig.

Operaen BRØDRE er første del af en Susanne Bier-trilogi, der efterfølges af musicalen "Efter brylluppet" og danseforestillingen "Elsker dig for evigt". BRØDRE, en af de bedste danske film i 2004, udmærkede sig i sin tid ved at tage pulsen på befolkningen i en krigsførende nation, og blev da også genindspillet i Hollywood med internationale stjerner i alle hovedroller.

Den islandske komponist Daniel Bjarnasons krævende men berigende musik danner en velkommen dramatisk klangbund for historien og låner dybder til den Kerstin Perskis ikke helt uproblematiske libretto. Den næsten naivistiske dialog i spillescenerne forekommer sine steder direkte banal og står i grel kontrast til de mere filosofiske tirader, som det "græske" kor formidler.

Steffen Aarfings sort-hvide valg i scenografi såvel som kostumer fungerer, men bidrager måske også unødigt til en forenkling af en kompleks problematik.

Men Kasper Holten får alligevel på forbløffende vis det hele til at spille - godt hjulpet af et usædvanligt stærkt syngende hold.

Jacques Imbrailo klarer på imponerende vis hovedpartiet som Michael og er heldigvis også en god nok skuespiller til at gøre Michaels udvikling troværdig. Marie Arnet har vægt og fylde som hans hustru, og den manglende kemi mellem dem virker til dels som en pointe. Også Joel Annmo som Michaels bror Jamie, Dénise Beck som Peters hustru og Anne Margrehte Dahl som brødrenes mor bidrager til det høje niveau.

Helt i særklasse rent vokalt er James Laing som Peter og Olafur Sigurdarson som obersten. Laings lyse stemme låner en rystende sårbarhed til rolle som Peter, der går lige i hjertet. Og Sigurdarsons magtfulde røst gør ham 100 procent overbevisende som militærmand.

Har man ikke set en af Brødre-filmene for nyligt, gør man klogt i at læse handlingen i forestillingens smukke program, så man allerede fra start har styr på karaktererne.

Kasper Holtens triumf er dog, at han formår at løftet forestillingen op på et kunstnerisk niveau, der på flere fronter sågar overgår filmene. Den Jyske Operas kor og Aarhus Symfoniorkester under kompetent ledelse af André de Ridder har også andel i denne triumf, der også vil give genlyd udenfor landets grænser.