-
Forside

logo logo logo

 

 

 

LOGAN LUCKY

★★★★★★

Det ligefrem vrimler med fjogede karakterer i Steven Soderbergh fornøjelige kriminalkomedie LOGAN LUCKY. Titelrollen som bøvet halt arbejdsmand varetages kyndigt af sympatiske Channing Tatum, der gang på gang formår at få maksimalt ud af et begrænset talent, og det er bestemt også en kunst.

På samme måde er Katie Holmes overraskende god i denne film, og såvel Daniel Craig, Hillary Swank og Adam Driver formår ligeledes at føje nye facetter til deres spil. Kun Seth MacFarlane irriterer, men det gør han i grunden tit.

Soderbergh instruerer med både lune og overblik, og så kan man godt se igennem fingre med, at ikke alt i dette komplicerede kup forekommer lige overbevisende og at situationerne til tider bliver for fjollede. Vi føler os nemlig solidt underholdt, så længe vi ikke tænker for meget over hvorfor.