GENSYNET

★★★★★☆

Den franske instruktør Martin Provost har i den grad specialiseret sig i at lave fremragende film om stærke kvinder i ekstreme situationer. Med César-vinderen "Séraphine" skabte han et uforglemmeligt kunstnerportræt, og i "Violette" beskrev han på raffineret vis hovedpersonens komplekse forhold til sit forbillede, Simone de Beauvoir.

I GENSYNET ("Sage Femme") genforenes jordmoderen Claire (Catherine Frot) med den lidet moderlige kvinde, der svigtede hende og faderen 30 år tidligere. Genforeningen bringer ubehagelige minder frem, for faderen begik selvmord umiddelbart efter, at han blev alene, men Claire har alligevel vanskelig ved helt at afvise at se Beatrice. Det forstår man godt, for hun spilles aldeles formidabelt af Catherine Deneuve, der atter formår at vise nye sider af sit talent.

Kontrasterne mellem den sunde og sobre Claire, og den farverige livsnyder Beatrice bliver til gavn for dem begge, og for os. For Catherine Frot og Catherine Deneuve misser ikke een nuancer i dette førsteklasses skuespillertopmøde, der fryder fra først til sidst.
Europas måske stærkeste birollespiller i disse år, belgiske Olivier Gourmet ("Dengang i Maj"), får også alt ud af rollen som den sindige langturschauffør, der bidrager til, at jordmoderen ikke ender som en tør kiks, og den gennemsympatiske Quentin Dolmaire ("De gyldne år") gør også en god figur som jordmoderens uforudsigelige søn.

Filmelskere af en vis alder vil nyde scenen med Mylène Demongeot, der allerede i halvtredserne spillede Abigail overfor stjerneparret Simone Signoret og Yves Montand i den franske version af Arthur Millers "Heksejagt", og det er næppe tilfældigt, at Deneuves Beatrice hylder den poetiske Serge Reggianni ("Smukke Marie"), der både var en skattet visesanger og Deneuves medspiller i flere film.

GENSYNET er på trods af emner som sygdom og død en helt igennem opløftende og livsbekræftende oplevelse, der minder os om, hvor nødvendigt det er at finde sjælefred for at kunne leve det liv, der pludselig kan være forbi.