-
Forside

logo logo logo

 

 

 

THE AGE OF MOVIES

af

Pauline Kael

★★★★

I flere årtier rangerede den amerikanske kritiker Pauline Kael, som stemmen man enten skulle lytte på, hvis man gerne vil vide, hvilken film der var værd at indløse billet til, eller hvis man blot ønskede en opkvikkende læseoplevelse.

Gennem årene udfærdigede Kael et utal af anmeldelser af film fra hele kloden. Siden barnsben var hun nærmest selvskrevet til denne opgave, da hendes forældre tog hende med ind og se et hav af stumfilm. Lidt overraskende hævdede hun, at hendes yndlingsfilm var D. W. Griffiths mere end tre timer lange storfilm ”Intolerance” fra 1916.

Med årene oparbejdede Kael en encyklopædisk viden om kunst i al almindelighed, og hendes glæde samt generøsitet gennemstrømede altid anmeldelserne, hvis altså filmen faldt i god jord.

I det digre værk THE AGE OF MOVIES inviteres læseren med på en sand lystvandring gennem et bugnende skatkammer af film. Undervejs er Kael på ingen måde en søvnig kustode, men nærmere en lyslevende fortællerske der evner at engagere, underholde, oplyse, bevæge, udfordre og undre sin læser. Mere kan man vist ikke forlange af en skribent.

I anmeldelsen af Fellinis ”Satyricon” går Kael i hartkorn med den fortærskede kliche om, at gudløshed er ensbetydende med lovløshed. Den overdådige scenografiske detaljerigdom og den psykologiske skildring af overklassens fald i Viscontis ”Leoparden” får Kael til at falde i svime. Kael beundrer desuden den fysiske metamorfose, som Robert De Niro undergik, da han skulle spille rollen som Jake La Motta i Martin Scorseses ”Raging Bull”.

Sammenligningerne står desuden i kø i bogen. Eksempelvis sammenlignes Bertoluccis ifølge Kael hypnotiske spændende ”Sidste tango i Paris” med Stravinskys modernistiske musikværk ”Le Sacre du printemps” og Strindbergs ægteskabsdramaer.

Det er selvsagt hovedløst at gengive bogens mange og ofte ret lange anmeldelser, men fælles for dem alle er en enestående dømmekraft og nidkærhed. Formidlingen er mest af alt båret op af stor kærlighed til og viden til filmkunsten. Uomgængelige værker som "Jules og Jim", "Blow-up", "Yojimbo", "Taxi driver", ”Lolita”, ”Kineserinden” og "Leoparden" kommer som perler på en snor, og referencerne til andre film og kunstværker falder som modne frugter fra et træ.

Selvom Kael har en imponerende viden, er der aldrig den mindste mislyd af arrogance eller bedrevidenhed over anmeldelserne. Kael skriver let som en fjer, og man fornemmer konstant hendes væsen og smittende entusiasme.

Ydermere indeholder THE AGE OF MOVIES velskrevne og underholdende portrætter af Marlon Brando, Laurence Olivier og Cary Grant. THE AGE OF MOVIES er selvsagt pligtlæsning for enhver seriøs kritiker, og den bedst tænkelige indgang til filmens forunderlige univers, hvis man blot er en nysgerrig sjæl med et åbent sind.

(gæsteanmelder: Niels Roe)