SAN SEBASTIAN

FILMFESTIVALEN 2017

Filmfestivalen i San Sebastián i Baskerlandet er netop overstået, og festivalen er den festival i Europa, hvor man kan opleve flest spansksprogede film fra både Spanien og Latinamerika.

Hovedprisen La Concha de Oro blev dog tildelt James Franco for den amerikanske film The Disaster Artist, en absud komedie om den virkelige (lige så absurde) historie bag produktionen af kultfilmen The Room, berømt for sit talentløse skuespil og meningsløse plot.
I filmen møder vi de to karakterer Tommy og Greg (James Franco og Dave Franco), som forsøger sig som skuespillere i Hollywood uden held og ender med selv at lave en film, The Room. Der er mange gode grin undervejs, mens man får udstillet talentløshed og manglende selverkendelse, entusiasme og nederlag. Filmens spås til at blive Oscar-kandidat.

Blandt andre spændende film kan nævnes den argentinske Alanis om en ung prostitueret mor i Buenos Aires og hendes kamp for at kunne både udføre sit job og passe sit barn. Anahí Berneri hjemtog prisen for bedste instruktør for Alanis, og Sofía Gala Castiglione vandt velfortjent prisen for bedste kvindelige hovedrolle.

Prisen for bedste mandlige skuespiller gik til Bogdan Dumitrache i den rumænske film Pororoca, og den første baskisksprogede film i en international konkurrence Handia fik juryens specialpris, en jury, der i øvrigt havde John Malkovich i formandsstolen.

De 18 film der deltog i hovedkonkurrencen i San Sebastián var:

Submergence Wim Wenders
Alanis Anahí Berneri
El autor Manuel Martín Cuenca
Beyond Words Urszula Antoniak
The Disaster Artist James Franco
La douleur Emmanuel Finkiel
Una especie de familia Diego Lerman
Handia Aitor Arregi, Jon Garaño
Der Hauptmann Robert Schwentke
Licht Barbara Albert
Life and Nothing More Antonio Méndez Esparza
Le lion est mort ce soir Nobuhiro Suwa
Love me not Alexandros Avranas
Ni juge, ni soumise Yves Hinant, Jean Libon
Le sens de la fête/C’est la vie! Eric Toledano, Olivier Nakache
Pororoca Constantin Popescu
Sollers Point Matthew Porterfield
Soldatii. Poveste din Ferentari Ivana Mladenovic

(Gæsteskribent: Anne Højgaard Christiansen)