★★★★☆☆
På Fritz Hansens vej i Allerød ligger teatret Mungo Park. Så hvad er mere nærliggende, end at netop dette teater stiller skarpt på Fritz Hansen, manden der gjorde dansk møbeldesign verdenskendt – og hans efterkommere.
Mungo Parks nye direktør Lasse Bo Handberg er gået sammen med dramatikeren Line Mørkeby om at fortælle historien og det er blevet en svimlende ambitiøs beretning om den danske modernisme og ikke mindst den kulturradikalisme, der satte sit umiskendelige præg på forrige århundrede.
Er teksten blevet for indforstået med for meget namedropping og for lidt reel indhold? Måske. Men iscenesætter Kamilla Bach Mortensen gør sandelig hvad hun kan for at sætte liv i kludene og kors hvor det knokles på scenen for at gøre en række danske kulturkoryfærer levende.
Dygtige Henrik Prip har påtaget sig fortællerrollen og suppleres grinagtigt af Brandes-brødrene George og Edvard Brandes i Anders Budde Christensen og Mads Hjulmands vitale skikkelser. Marianne Mortensen er en stadig mere sammenbidt teaterredaktør på Politiken, Nana Morks skal blandt andet illudere som Josephine Baker, mens Jonas Munck Hansen bl.a. har fået til opgave at spide en teaterfjendsk ledelse på Politiken.
Morten Ærø sørger for, at alle de musikalske godbider, der naturligvis inkluderer en PH-vise, lyder godt. Vi præsenteres endvidere i lydglimt for borgerlige statsministres politiske udsagn, der synes at bane vejen for det opgør med ekspertviden, som vi oplever i vor tid, og en generel mistænkeliggørelse af begrebet humanisme.
FRITZ HANSEN FOLKET vil det hele og kan meget. Det er blevet en intelligent og ret underholdende forestilling, der stritter i (for) mange retninger, men som samlet set virker så generøs og tankevækkende, at vi gerne bærer over med dens mangler. For dette er moderne debatskabende teater, der muligvis aldrig når ud til andre end det publikum, som alligevel går i teatret. Men det er altså også noget.
