-
Forside

logo logo logo

 

 

 

KARL MARX CITY

★★★★


Den østtyske by Chemnitz hed ikke for ingenting Karl Marx Stadt, mens Berlinmuren stadig var en realitet. Her havde pigen Patricia en tryg opvækst og først da muren faldt og begge forældre pludselig blev arbejdsløse, kom udfordringerne for den lille familie. Faderen blev tilmed anklaget for at have haft tilknytning til det hemmelige politi Stasi og begik selvmord.

Patricia vender i dokumentarfilmen KARL MARX CITY tilbage til sin gamle hjemstavn for at finde svaret på faderens selvmord og for at få afklaring på, om hendes farl havde været angiver fra Stasi.

Svarene chokerer ikke bare hende men hele familien, og vi får samtidig en næsten fysisk fornemmelse af, hvad det vil sige at leve under Stasis overvågning. For modsat den Oscar-belønnede tyske spillefilm "De andres liv", så er KARL MARX CITY baseret på en autentisk historie.

Instruktørerne og manusforfatterne Petra Epperlein og Michael Tucker giver en enestående indsigt i Stasis arbejdsmetoder. Rent visuelt får vi dog lidt for mange vandreture op og ned af gangene i Stasis arkiver, men det gør på den anden side også, at vi fornemmer omfanget af Stasi-overvågningen.

Grundlæggende lever KARL MARX CITY dog højt på sin grundlæggende gode fortælling, og så bærer man gerne over med en vis teknisk primitivitet.