★★★★☆☆
Zaki Youssef har bibeholdt en del af den hvide pudder fra sin medvirken i Reumert-successen ERASMUS MONTANUS på Aarhus Teater.
Nu gør den god fyldest i hans seneste stand-up show på S/H . Den herligt provokerende er DER VAR ET YNDIGT LAND. For her kalder Zaki sig ikke længere Zaki, men Carsten! Det giver ham lejlighed til at komme med en række relevante hug til såvel integrerede som ikke-integrerede samt alle os andre i vort engang så yndige land.
Turkman Souljah (Lawand Shakur Othman) bidrager med musik og komposition, og giver et moderne udtryk til ærkedansk musik af Kim Larsen, TV2 og Shu-bi-dua samt nationalsangen(e). Den danske sang er ikke længere kun en ung blond pige – og hurra for det!
Zaki (undskyld, Carsten!) står for de bidende tekster, og giver dem både krop og stemmer med stor præcision. Dermed nuanceres hele spørgsmålet om integration og som tjener til en tiltrængt påmindelse om, at man ikke kan stille en hel befolkningsgruppe af unge til ansvar for en ortodoks religion, hvad enten den hedder kristendom eller islam. Halter nogle af afslutningerne og overgangene en smule, så opvejes ved det fulde af det knivskarpe vid, som her luftes og som reducerer en del bedagede stand-uppere herhjemme til støvede amatører.
Som superhelten grisemand (eller er det grissemand?) kommer han institutionsbørn til undsætning, så leverpostejsmaden overlever på menuen i børnehaverne. I baggrunden ser vi et udstillingsvindue med en klassisk dansk landbofamilie, som vi ville forvente at se det på nationalmuseet. Men med den eneste forskel, at faderen bærer et pakistanertørklæde.
Næj, vi har ikke brug for flere Carsten’er, når vi har en fyr som Zaki Youssef.
