-
Forside

logo logo logo

 

 

 

VOID

International Animation Film Festival

25/1-3/2 2018

cphculture.dk anbefaler:

LOVING VINCENT ******

THE BREADWINNER *****

WHEN THE WIND BLOWS ******

ETHEL & ERNEST *****

LOUISE BY THE SHORE *****

Den internationale animation film festival VOID er på få år blevet en uundværlig del af hovedstadens kulturudbud. Atter engang må man forbløffes over spændviden inden for netop animationsfilmen i disse år - og ringene i vandet har også sprædt sig til den danske del af branchen.

Festivalen byder i år på såvel fristende kortfilm-programmer som lokkende spillefilm:

Verdens første håndmalede spillefilm, den netop Oscar-nominerede LOVING VINCENT, blev vist i en pakket sal i CInemateket allerede i januar, da festivalens program med lanceret, og får da også officiel dansk premiere senere på året. LOVING VINCENT er allerede blevet kåret til årets animationsfilm af The European Film Academy, og fremstår da også som et skelsættende mesterværk.

Festivalens åbningsfilm, den ligeledes Oscar-nominerede THE BREADWINNER er en medrivende fortællling fra Afghanistan om en lille pige, der må forklæde sig som en dreng, da hendes far arresteres af Taliban. En 5-stjernet filmperle fra producenterne af Oscar-nominerede klassikere som "Brendan og hemmelighedernes bog" ("The Secret of the Kells") og "Sangen fra havet". Filmen har Angelina Jolie som med-producent.

Festivalen byder heldigvis også på lækkerier af ældre dato, og hvadenten man er til SOUTH PARK-singalong eller til den uforglemmelige dommedagsprofeti WHEN THE WIND BLOWS (med titel sang af David Bowie) bør man ikke betænke sig.

SOUTH PARK har jo opnået ny aktualitet, da Det Ny Teaters seneste musicalsucces "The Book of Mormon" er forfattet af folkene bag SOUTH PARK, og WHEN THE WIND BLOWS er blandt andre animeret af Roger Mainwood, hvis spillefilmsdebut, den håndtegnede ETHEL & ERNEST også vises på festivalen.

Både WHEN THE WIND BLOWS og hverdagsdramaet ETHEL & ERNEST kan bryste sig af store skuespillere på rollelisterne: De to hovedroller i WHEN THE WIND BLOWS spilles dybt bevægende af John Mills og Peggy Ashcroft, der vandt Oscars for deres roller i David Lean-filmene "Ryans datter" og "Vejen til Indien". Titelrollerne i ETHEL & ERNEST spilles af to af vor tids største engelske skuespillere: Jim Broadbent og Brenda Blethyn, der begge vandt Cannes-priser for henholdsvis "Topsy Turvy" og "Hemmeligheder og Løgne".

Blandt de øvrige film kan især to anbefales:

LOUISE BY THE SHORE er en helt igennem fortryllende filmoplevelse om en gammel dame, der sidder forladt i en fransk badeby - med hunden Pepper som eneste selskab.

Og den japanske IN THIS CORNER OF THE WORLD gør katastrofen i Hiroshima nærværende på en hel særlig måde, som kun animationsgenren kan.
I begge tilfælde film, der beviser, at animationsfilm bestemt ikke udelukkende er for børn, men som her i den grad henvender sig til voksne.