-
Forside

logo logo logo

 

 

SUFFLØREN

★★★★★★

Preben Kristensen fejrer 40 års jubilæum som skuespiller i rollen som SUFFLØREN. Det sker på Hippodromen, Folketeatret, og er en sand Masterclass i den form for skuespilkunst, som man kun opnår efter et langt levet liv.

Stykket emmer af teater og Niels Brunse er manden, der kan oversætte det med den dybe forståelse af selve teatrets væsen, som her er påkrævet.

For Preben Kristensens sufflør er og bliver et teatermenneske. Ikke forstået på den måde, at han nødvendigvis selv har drømt om at blive skuespiller, men hans kærlighed til verdensdramatiken og skuespillerinden Amanda fylder hans liv.

Det raffinerede ved Jacob Schjødts iscenesættelse er, at den ikke blot fremstår som et lidenskabeligt kys til teaterkunsten, men at den samtidig tegner et rørende portræt af en i grunden ganske ensom mand.

Preben Kristensen veksler virtuost mellem suffløren som privatperson og de roller, der har betydet mest for ham. Men det er i de stille øjeblikke, at vi for alvor indser, hvor nuanceret en skuespille Preben Kristensen er blevet. Vi mærkede storheden i både "Det var en lørdag aften" og "La Cage Aux Folles". Men spørgsmålet er om Preben Kristensen nogensinde har været finere, end han er her?

Ta' en tur i Folketeatret og bedøm selv!