-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

READY PLAYER ONE - 3D

★★★★★★

Steven Spielberg veksler i disse år mellem solide budskabsfilm som "The Post" og det rendyrkede effektjageri, som vi møder i READY PLAYER ONE.

Tye Sheridan, der brød igennem med lavmeldte dramaer som "Mud" og "Joe", er for alvor havnet i begivenhedernes centrum som Wade alias Parzival. Han spiller en ung fyr, der får muligheden for at vinde rettighederne til "OASIS", et virtuelt virkelighedsunivers, hvori hovedparten af filmen udspiller sig.

Blandt de øvrige skuespillere bemærker man især Shakespeare-skuespilleren, Mark Rylance, der efter hovedrollen i Patrice Chereaus guldbjørnvider "Intimacy" og Oscar-triumfen af Spielbergs "Spionernes bro", leverede den fineste præstation i Christopher Nolans "Dunkirk". Rylance spiller en af grundlæggerne af "OASIS", og Steven Spielberg har ligeledes allieret sig med en række tidligere samarbejdspartnere til de tekniske opgaver. Selv efter godt et halvt århundrede i branchen, udviser han stadig en vis fornemmelse for, hvad der rører sig blandt ungdommen.

READY PLAYER ONE er dog så overlæsset med effekter og så udmattende at se, at filmens pointe om at prioritere virkeligheden fremfor fantasiens verden forekommer temmelig hyklerisk. Man tvivler i al fald på, at Spielberg selv har holdt fri fra teknikken tirsdage og torsdage.

Filmhistorikere vil muligvis more sig over de mange hints til moderne filmklassikere i "OASIS". Er man må spørge sig selv, om det ikke blot er Spielbergs forsøg på at proppe lidt kulturel viden ind i hovedet på computernørderne?