★★★★★☆
Det er allerede over 10 år siden, at Teater Grob satte den dramatiske dagsorden herhjemme med deres opsætning af Andreas Garfields "Hjem kære hjem". Nu sætter de atter fokus på de danske krigstraumer med forestillingen I STØVET FRA REGNEN.
Scenografen Laura Rasmussen har med enkle midler fået omdannet scenen til et lidt vissent barlokale med billiardbord og dartskive, den perfekte ramme for mødet med to soldaterkammerater. Kammerater er måske så meget sagt, for under overfladen lurer bebrejdelser om lemlæstelse og utroskab.
Den grundlæggende historie kan ligesom i Susanne Bier-filmen "Brødre" forekomme genkendelig på grænsen til det banale. Men dramatikeren Magnus Iuel Berg kan både opbygge en stemning og skrive replikker, der overvinder udgangspunktet. I STØVET FRA REGNEN kan slet ikke undgå at blive hans store gennembrud som dramatiker.
Og så har han i Per Scheel-Krüger (der i øvrigt også iscenesætte "Hjem kære hjem") en instruktør, der formår at få det bedste frem i sine skuespillere ved at udfordre dem.
Hverken Paw Henriksen eller Martin Hestbæk har næppe nogensinde været bedre end som disse to forpinte mennesker, der på sin vis synes tæt forbundne. men samtidig også slæber rundt på så voldsomme lig i lasten, at en konfrontation forekommer uundgåelig.
Paw Henriksen lader sin noget brovtne selvmordskandidat krakelerer for vore øjne, så vi for alvor mærker sårbarheden, og Martin Hestbæk, der tilmed har overtaget den anden hovedrolle med kun 14 dages varsel, vidner med sit skælvende ansigt og sin forpinte krop at om krigens gru og katastrofale menneskelige omkostninger.
I STØVET FRA REGNEN hører dermed blandt Teater Grobs stærkeste udspil i flere år – og det siger ikke så lidt.
(Michael Søby)
