-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

DEADPOOL 2

★★★★★★


Ryan Reynolds er tilbage i rollen som DEADPOOL, den mest afsindige af alle superheltene. Rollen passer godt til hans talent og den imponerende kropssminke giver ham tilmed mulighed for at vise, at han kan mere end at se godt ud. Han har da også selv bidraget til manuskriptet, hvis største kvalitet ligger i en række gags - ofte visuelle - og mere saftige replikker, end man normalt ser det i såkaldte mainstream-film.

Så er man tilfreds med den slags og lader hånt om begreber som kontinuitet, fornuft og logik, vil man givet slå sig til tåls med filmens manuskript.

Problemet med DEADPOOL 2 er, at den vil også tages alvorligt. Det gik bedre i første forsøg, men iveren efter at more bliver denne gang for enhver pris, og det er dumt, når vi samtidig skal føle for den stakkels DEADPOOL, der har mistet sin elskede, som naturligvis var gravid!!!

Så hjælper det kun lidt, at DEADPOOL 2 har flere tekniske kvaliteter - faktisk så mange, at instruktøren David Leitch overbruger dem i en grad, der virker udmattende.

Ryan Reynolds' komedietalent gør heldigvis, at vi trods alt foretrækker denne form for superhelte-film fremfor de mere selvhøjtidelige. Men det gør stadig ikke DEADPOOL 2 til nogen god film.