★★★☆☆☆
Der er åbenbart ingen, der vil kendes ved manuskriptet til det seneste show i Glassalen. Dramatikeren Line Knutzon står i al fald kun omtalt som "redaktør" i programmet, og på trods af flere sjove ideer, finder man kun få helstøbte indslag i Tivolis jubilæumsshow MOR OG FAR SIDDER I GRØFTEN. Det vrøvles en del og på sin vis overdådigt, men i længden også en smule trættende.
En talentfuld kvartet bestående af Mia Lyhne, Peter Frödin, Anders W. Berthelsen og Kirsten Lehfeldt tager sig ellers yndigt ud i Bente Nielsens morsomme periodesikre kostumer, hvad enten de skal agerer studenter og ungmøer i transedans, glittrende grand prix-stjerner fra 80erne eller glemte børn, Tivolis skjulte ressource.
Forestillingen fungerer bedst i de musikalsk indslag med kapelmester Jeppe Kaas i spidsen for et uhyre veloplagt orkester. Peter Frödin trykker den af som klassisk smørtenor med en højest aparte fællessang om Pjerrot, der får en tør finger. Sørme om Frödin ikke også dukker op flere gange som en snalret Pjerrot.
Kirsten Lehfeldt virker især uimodståelig som diverse forsømte børn, men finder også fine facetter i selv en tyndtskidende ballonsælger på friertogt hos tissekonen (en herlig forknyt Mia Lyhne). Anders W. Berthelsen kæmper bravt men forgæves med et umuligt kannibalnummer. Han får dog mulighed for at lufte sin nydelige sangstemme ved flere lejligheder.
I Niclas Bendixens iscenesættelse savner man struktur og et sjovt udgangspunkt om at vende vrangen ud på Tivolis historie fortaber sig i træg toilethumor og sjofle sange. Tivolis tidligere sommersatsning Tamtam-revyerne havde muligvis slingrekurs, og denne gang er man i mere end een forstand nær ved at havne i grøften.
