-
Forside

logo logo logo

 

 

 

LIFE IS GOOD

★★★★★

Dansk Rakkerpak er atter på banen med spøjst gadeteater i en fiks mini-scenografi af Christian Q. Clausen.

Italienske Claudio Levati alias Filippo byder os velkommen og agerer dukkefører, mens han på engelsk guider os igennem historien om Romeo og Julie. Her kan det være lidt svært for de små at hænge på, men Claudio Levati gør det heldigvis med betydelig karisma, så vi hænger gerne på.

Da emnet selvmord introduceres i handlingen, dukker der pludselig een mand op fra publikum. Han får trang til at hænge sig i det reb, som - kun i denne sammenhæng! - var tiltænkt Julie. Det viser sig at være kærestesorger - ikke ulig dem vi finder i "Romeo og Julie", og det beslægtede værk "West Side Story", om Tony og Maria. Den selvmordsfikserede mand hedder da også Tonny og gennem sin nye ven Filippo finder han en Maria og i tilgift en stor familie. Men hvad nu ,hvis det eneste Tonny i virkeligheden havde brug for, var en ven?

Peter Kløft har selv skrevet det mildest talt ujævne manuskript med Claudio Levati, og han overvurderer sine egne evner som skuespiller i rollen som den selvmorderiske mand. Hans medspillers klovnerier redder dog forestillingen i land, men kun lige akkurat.

Iscenesætter Niels Grønne bør dog insistere på en bedre manuskriptudvikling næste gang, for publikum mister simpelthen interessen med introduktionen af en selvmordskandidat, der faktisk hverken er sjov eller gribende.

Heldigvis får vi en festlig finale med præsentation af Tonnys imponerende nye familie og således ender alt som det skal for Dansk Rakkerpak.

(Michael Søby)