-
Forside

logo logo logo

 

 

 

HJØRRING REVYEN 2018

★★★★★


Med undertitlen "Det er Fand'me uhyggeligt...UHH!" sender Hjørring Revyen 2018 en kærlig hilsen til Peter Schrøder, der for 45 år siden debuterede i den første af de nye revyer i Hjørring.

Byens stolte revytradition føres nu videre af kapelmesteren og komponisten Henrik "Baluuh" Andersen, der allerede har vundet flere priser for sin musikalske indsats.

Man har vinket et i al fald foreløbigt farvel til det hyggelige Vendelbohus og er i stedet rykket ind i Vendsyssel Teater, byens nye turistattraktion, der allerede har dannet rammen om en Reumert-triumf. I Vendsyssel Teaters store sal findes tydeligvis nogle tekniske faciliteter, som er attraktive, hvis man vil lave en moderne tidsvarende revy.

Mobiltelefonerne forbliver heldigvis slukkede det meste af aftenen efter et højest personligt direktiv fra selveste borgmesteren i en skæg båndindspillet intro.

Vi træder ind i en stort dunkelt rum og guides til vores pladser af mystiske kutteklædte mænd, der med det samme lever op til revyens undertitel. Der ligger broderede klædestykker over lamperne på de små borde midt i lokalet og Kirsten Brinks imponerende scenografi hensætter os til en forladt kirke med kranier og glasmosaik, mens tordenvejret hærger udenfor.

Revyens iscenesætter Tom Jensen har ikke forkælet sig selv med gode tekster, men formår at give revyen en konsekvent gennemført stil, hvilket altid er beundringsværdig.

Men er det særlig sjovt? Kvæler den dystre ramme for forestillingen ikke mere morskab end den skaber? Den kan i al fald ikke skjule, at tekstmaterialet generelt er svagt i år.

Elegante Christian Mosbæk svigtes af ordene i sine solonumre, og djærve Pernille Sørensen har heller ikke være for heldig, men hendes spillelyst overvinder det meste.

Erfarne Jacob Morild kan selv skrive tekster - mest tankevækkende i "Udflytning", hvori det ikke kun er arbejdspladser men egnsdele, der skifter plads på landkortet. Han morer også som en jæger, der aldrig får skudt noget, fordi traditionen hele tiden byder, at man ta'r en lille genstand inden. Sjovest er han dog i en lokal skillingsvise med den morsomme debutant Merete Mærkedahl som surmulende musikledsagerske - på fukssvans!'

Merete Mærkedahl fremstår som revyens største aktiv, hvad enten hun agerer silikone-pige med angst for "unaturlig" mad i Ann Mariagers præcise "Unaturlig skønhed" eller sproglig finurlig fisker i Janus Kim Elsigs herligt lokalfunderede "Hos fiskehandleren".

Hjørring revyen 2018 er både på ideplan og i sin fremtoning ganske original. Men for mange svipsere skæmmer helhedsindtrykket, og sejren bliver derfor kun halv.

(Michael Søby)