-
Forside

logo logo logo

 

 

 

TRANS ATLANTIC CABARET

★★★★


På cafeen Kellerdirk ved siden af Aveny-T og få minutters gang fra den nye Dirch-statue bydes der i disse dage på et show ud over det sædvanlige:

Miss Mokki, Islands svar på Burlesque-legenden Gypsy Rose Lee, udgør sammen med Gógó Starr, den førende islandske dragqueen, et charmerende værtspar for en aften, hvor islandske og amerikanske Burlesque-artister forener kræfter med lokale talenter.

Næppe siden Erik Ballings film "Pigen Gógó" har man set et så uforglemmeligt samarbejde mellem Danmark, USA og Island, og man hører da også filmens store hit "Vegir liggja til allra átta" i baren forud for showet sammen med diverse islandske version af evergreens som "Hvide måge".

Showets overdådige kostumer er en oplevelse i sig selv og vi erfarer, at der er ufatteligt mange måder, at man kan klæde sig af på med både humor og mærkværdig ynde. Den flotte danserinde Tansi bliver lanceret som "The Elizabeth Taylor of Burlesque", men bringer snarere mindelser om Rita Hayworth og Hedy Lamarr, selvom forkærligheden for store juveler unægteligt peger i Taylors retning.

Ellie Steingraebers energiske men også frygtindgydende omgang med hulahopringe står i grel kontrast til Peekaboo Pointes bevidst lade og livstrætte stripper. Peekaboo Pointe har også et festligt havfrue-nummer, hvor hun på raffineret vis leger med grænserne for, hvor langt man kan gå med sit publikum.

Muntre Gógó Starr (naturligvis opkaldt efter Ballings titelkarakter uforglemmeligt portræteret af Kristbjörg Kjeld) optræder i latexdragt med strategisk vigtig lynlås såvel som i mors hjemmestrikkede islandske handsker, der bestemt ikke egner sig til at bide i.

Den gloriøse Miss Mokki kan få bagdelen til at ligne et jordskælv, når hun ikke optræder med et sprængfarligt ballonnummer eller agerer knivkaster med en uhyre modig gæst i centrum.

TRANS ATLANTIC CABARET er et festligt gæstespil, man ikke vil have været foruden, selvom flere af de medvirkende i for høj grad gentog sig selv i anden akt. En spilletid på 2 x 45 minutter ville desuden have være passende for dette show, men tidsplanen skred undervejs og klokken blev 23.15, inden vi tog afsked med disse prægtige mennesker, der gerne må komme på besøg igen.