★★☆☆☆☆
Sydhavn Teater er et relativt nyt teater, der holder til på Wagnersvej, men hvis seneste forestilling er henlagt til Østre Kapel på Vestre Kirkegaard. Det giver god mening, ikke blot arkitektonisk. GIFT handler nemlig om et tidligere par, der mødes på en kirkegård angående en mulig flytning af deres barns grav foranlediget af giftfund i undergrunden.
Den spanske iscenesætter Alia Luque har ikke gjort det nemt for sig selv og sin assisterende instruktør Maria Carmen Lindegaard. Da forældreparret ikke har set hinanden i mange år, har man valgt, at de fire skuespillere, der på skiftende dage spiller de to roller, aldrig har prøvet med hinanden. Denne aften var det Olaf Højgaard som Han og Gaia Munoz Rosberg som Hun, der for første gang stod ansigt til ansigt med hinanden i det kølige kapel.
Den hollandske dramatiker Lot Vekerman viser sig at have større talent for at skrive replikkere end for struktur og har tilsyneladende ikke fået hjælp i den danske opsætning. Rollerne står ganske klart tegnet, men teksten rummer en del gentagelser og anden form for fyld, og de mange lange pauser, som skuespillerne nødvendigvis må have for at kunne fornemme hinanden undervejs, gør forestillingen helt urimelig lang. Teksten kunne i trimmet version bære en forestilling på en god times tid, men over to timer virker decideret dræbende for enhver form for dramatik i denne sammenhæng.
Det er pokkers trist, for der er en spændende sanselighed mellem de to skuespillere, som fænger et langt stykke af vejen.
Gaia Munoz Rosberg er kvinden, der synes at være låst i sin sorg og tilsyneladende også i sine udtryk. Det giver et begrænset råderum for Gaia Munoz Rosberg, der dog formår at give et intelligent og diskret smertefyldt portræt af en forbitret kvinde, der tilsyneladende har opgivet al håb om lindring.
Olaf Højgaard er manden, som har fundet sig en ny partner, som han nu venter barn med. Højgaard er en særdeles ekspressiv skuespiller og passer godt til rollen som journalisten, der har måtte genopfinde sig selv for at komme sig over tabet af sit første barn. Hans følelsesudsving er større og forestillingens dynamik kommer oftest fra ham.
Som forsøg betragtet er GIFT ganske interessant – ikke mindst for folk i branchen. Men som forestilling betragtet kan selv to sensitive skuespillere og en god dialogforfatter ikke overvinde de mange huller, der – måske nødvendigvis? – opstår i et eksperiment som dette.
(Michael Søby)
