SEXPOL

★★★★☆☆

Titlen SEXPOL refererer til en idealistisk terapigruppe i København, der under psykoanalytikeren Wilhelm Reichs ledelse forsøger at realisere en ædel ide: Orgasme mod facisme. Det lod sig dog ikke umiddelbart gøre i 30erne, trods dedikerede indsatser fra flere sider, men også med personlige omkostninger for Wilhelm Reichs nærmeste disciple – og for ham selv.

I den Reumert-belønnede dramatiker Lærke Sanderhoffs begavede formidling af stoffet bliver det en historie om store visioner og bristede idealer. Sanderhoff finder også denne gang en fornem balance lige midt imellem drama og komedie, og Kasper Leisner rammer plet som den ulyksalige Freud-wannabe med det belastende ledernavn.

Morten Brovn har næppe været bedre end som Reichs tro væbner, Tage, og Helle Fagralid finder diskrete udtryk for sin stadig stigende frustration over at have mistet sin mand til den magtfulde Reich. Kathrine Høj Andersen rører os i sit fald og Jens Gotthelf bevæger som manden, der for sent indser verdens galskab. Solvej Kyong-Sook Christiansen illuderer som Ellen, pigen der forbliver loyal så længe, det er muligt.

Christian Albrechtsen har skabt en grafisk flot og levende s/h-scenografi, der mixer dokumentariske optagelser fra tiden før under og efter 2. verdenskrig med hypnotiske billedeformationer af den foranderlige menneskekrop. Han har til lejligheden fået betydelig assistance fra både lys- og og videodesigneren Mathias Hersland og Asger Kudahls lydbilleder.

I<scenesætter Nicolai Faber undgår heldigvis, at de fleste af forestillingens intellektuelle diskussioner ender med at gå i tomgang, og når det først bliver køligere i vejret, skal det nok blive en udelt fonøjelse at SEXPOL i Teater Grob.
NB! Man gør klogt i at kigge på væggene i den lille viadukt, der efter forestillingen fører ud til Nørrebrogade. Her kan man nemlig læse mere om stykket og dets karakterer.

(Michael Søby)