WALLMANS 2018:

URBAN NIGHTS

★★★★★☆

Cirkusbygningen danner også i år den perfekte ramme om Wallmans årlige dinnershow, og atter engang må man lade sig imponere af et tårnhøjt niveau.

Vi modtages med et glas champagne i den hyggelige foyer, hvor der bl.a. hænger fotos af den evigt unge Benny Schumann, som senere på aftenen fik tildelt Wallmans første hæderspris.

I den flotte festsal er der pyntet op og vi forkæles ind imellem numrene med en udsøgt 4-rettes menu plus vin, vand, øl og kaffe

En uhyre delikat blomkålssuppe med chili og chokolade afløses af en lille tallerken lækre tapas efterfulgt af oksemørbrad ledsaget af trøffelemulsion, rødvinssauce m.m.. Og til dessert: En liflig lemoncurd drysset med såvel kandiserede græskarkerner som solsikkefrø, og pyntet med timianmouse.

Serveringen forekommer hurtig og effektiv, og man forbløffes over, hvordan man kan holde så meget mad lunt på een gang. Svaret ligger bl.a. hos de dygtige og alligevel venlige tjenere.

Underholdningen er på samme høje niveau i Johan Espelands dynamiske iscenesættelse. Leonard Bernsteins mesterværk "West Side Story" hyldes med et forfriskende moderne udtog, der bl.a. omfatter charmetrolden Jean Michel Helgason i en befriende nutidig version af sangen "I Feel Pretty".

Blandt aftenens artister fryder man sig især over Igor Zavadko, der er i fuldkommen kropslig kontrol, når han snor sig i reb eller stof oppe under cirkuskuplen. Af de fem dansere gør især kvinderne god fyldest, og sangeren Mohamed Ali får lov til at vise, at han stadig har X-faktor.

Traditionen med at synge for fødselarer og andre, der har noget af fejre, er ganske charmerende. Ikke mindst da en af gæsterne – hele Danmarks Dario – pludselig får overrakt en mikrofon og kvitterer med en smægtende udgave af Grand Prix-sangen "Volare": "Vi har det – åh åh – så dejligt – ååååh." Den kunne vi vist alle nynne med på denne aften.

Og så er der tilmed bal bagefter…

(Michael Søby)