DANSK SOLISTFORBUNDS

100 ÅRS

JUBILÆUMSKONCERT

★★★★★★

Det var en synligt bevæget Chresten Speggers, der som formand for Dansk Solistforbund bød velkommen til den stort anlagte jubilæumskoncert i Radiohusets smukke gamle sal i anledning af forbundets første århundrede. Der har da også været turbulente år, siden Louis Halberstadt tog initiativ til forbundets stiftelse, men at dømme efter dagens underholdning, så har dets medlemmer stadig uhyre meget at byde på.

Aftenens værter Karsten Janfort og Thomas Mørk rummede elegance i både krop og replik og i tilgift en god portion lune. Med et veloplagt Jubel-orkester i ryggen – kyndigt ledet af Peter Ettrup Larsen – fik publikum lov at opleve et overdådigt udbud af kunstnere på scenen i et sublimt sammensat program.

Med Johan Svendsens Festpolonaise (Opus 12) udsat for ni pianister, der deltes om tre flygler, fik jubilæumskoncerten en festlig start.

Lidenskabelige strygere gjorde lykke i lighed med guitaristen Lars Hannibals fine fortolking af Ulrik Neumanns lyriske "Kärleksvals". En klassisk butikssketch fik nyt liv takket være en uovertruffen komisk duo bestående af Leif Maibom og Flemming Jensen. Paul Hüttels smukke stemme forgyldte det lidt forsømte eventyr "Stoppenålen", så H. C. Andersens geniale digtning fik det format, den fortjener.

Koncertens følelsesmæssige højdepunkt indtraf, da to af landets populæreste sangere gennem tiderne Dario Campeotto og Tonny Landy sang duet. John Denver-sangen "Perhaps Love" fik her en højest uventet poesi. Den stående ovation var øjeblikkelig – født af et musikalsk topmøde mellem to af solistforbundets mest elskede medlemmer.

Men kvinderne kunne sandelig også denne eftermiddag. Xenia Lach-Nielsen og Pernille Petterson leverede således en betagende udgave af "I Know Him So Well" fra den velsungne CD-aktuelle "Chess"-opsætning i Tivoli tidligere på året.

2. akt blev effektivt skudt i gang af "Swing Sisters" med en Irving Berlin-evergreen ("Alexander’s Ragtime Band") efterfulgt af Anne Karin Brobergs intense fortolkning af "Holder Øje med Dig" (også kendt som "Fodspor i sne").

Et Carl Nielsen-potpouri udsat for kopper understregede fællesnævnerne i hans kompositioner, hvorimod Michala Petris udgave af folkevisen om "Mads Doss" fremhævede hvor mange forskellige måder een enkel sang kan spilles på, hvis man altså er blokfløjte-virtuos.

Flemming Krøll pointerede med sin fortolkning af Evert Taubes "Calle Schewens vals", at han bestemt kan andet end at iscenesætte og spille revy. På lignende vis mindede Lise Baastrup os om, at hun også er en yderst kapabel musicalsangerinde. Hendes glansnummer fra musicalen "Spamalot" lover godt for hendes præstation i "Jeg er s’gu min egen" på Nørrebro Teater senere på sæsonen.

"I Danmark er jeg født" som fællessang blev en værdig afslutning på en ødsel jubilæumskoncert uden svage punkter. Det lover godt for fremtiden.

(Michael Søby)