-
Forside

logo logo logo

 

 

 

DANCER IN THE DARK

★★★★★


Aarhus Teater låner både titel og handling fra Lars von Triers guldpalme-belønnede hovedværk DANCER IN THE DARK, men på trods af at deres DANCER IN THE DARK lanceres som en musikforestilling, skal man dog hverken forvente gensyn eller genhør med Björk. Det viser sig desværre at være fatalt for forestillingen.

Dristigt satser iscenesætter Anne Zacho Søgaards i stedet på en lydkulisse, der ligesom i filmen udvikler sig til musik, men som i teaterversionen synes emiteret. Lars von Trier havde selv lånt ideen fra instruktøren Rouben Mamouliams "Love Me Forever" med Maurice Chevalier.

I filmens store hovedrolle savner en lidet østeuropæisk Sofie Nolsøe den musikalitet i kroppen, som kunne have fået os til at forstå, hvorfor hendes Selma i første del bliver valgt til rollen som Maria i en opsætning "The Sound of Music".
I anden del, der grænser til følelsesporno, lider hendes Selma martyrdøden, så alle Me Too-disciple må knibe en tåre.

Lise Lauenblad er atter træfsikker som naboens ikke alt for vakse pige, men Lauenblad skal snart til at passe på, at hun ikke bliver fastlåst i dette rollefag. Anders Baggesen fremstår bemærkelsesværdig fin som Sound of Music-instruktør, og han er helt fremragende som en slags faderfigur i et tjekkisk-slovakisk stepnummer, der bliver forestillingens bedste indslag. Her er lidt af den energi og vildskab, man husker fra Lars von Triers værk.

Helle Damgårds har ære af sin anvendelige scenografi, men Anne Zacho Søgaard kunne sagtens både øge forestillingens tempo en smule samt klippe lidt hist og her, så forestillingen bliver en halv time kortere. Det er som om, at samtlige emotionelle scener skal trækkes ud til det ulidelige, og der hviler en selvhøjtidelig atmosfære over hele produktionen, som næppe gavner det endelige resultat.


(Michael Søby)