GISELLE

★★★★★☆

Ida Praetorius og Andreas Kaas bekræftede deres position som Den Kongelige Ballets ubetingede stjernepar i repremieren på Nikolaj Hübbe og Silja Schandorffs koreografi til GISELLE.

Kaas kiksede dog et løft – og det er ikke første gang, så måske den spinkle danser skal i gang med lidt vægttræning?Poesi uden betydelig fysisk styrke går ikke, når man er balletdanser på det niveau.

Han og ida Praetorius klæder ellers hinanden fortræffeligt. Her finder man en lyrisk samhørighed, der vitterligt tryllebinder publikum, når de sammen indtager Gamle Scene. De røde lygter lyser naturligvis også på en ganske almindelig torsdag aften.

Maja Ziskas dekorationer vinder ved gensyn og Adolphe Adams’ hypnotiske musik bliver man vist aldrig træt af. Et velspillende orkester og en veloplagt ensemble skader heller ikke helhedsoplevelsen, men det var og blev stjernestøvet for de to hovedrolleindehaver, der fik os til at elske dem.

(Michael Søby)