★★★☆☆☆
Denne teaterudgave af Nobel-prisvinderen Johannes V. Jensens hovedværk KONGENS FALD er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Teater og Det Kongelige Teater. Lidt af en satsning for der er i grunden ikke megen fremdrift i bogens handling. Det er sproget, der giver bogen en enestående plads i den danske kulturhistorie. Men en velkendt titel samt den autentiske historie, der ligger til grund for bogen, har nok gjort udslaget for dette teatersamarbejde.
Det virker også fristende at få et udenlandsk bud på et så ærkedansk værk. Carlus Padrissa er på papiret heller ikke noget dårligt valg til opgaven. Men tekstens sprogtone i hænderne på moderne skuespillere kan iscenesætteren i sagens natur ikke have fornemmelse for, og forestillingen er da også kun en succes rent scenografisk.
Carlus Padrissa kan nemlig på sin egen svulmende facon skaber teaterbilleder af en vis dramatisk virkning, men han har tilsyneladende hverken øre og blik for skuespilkunst eller talegaver til at få skuespillerne til at spille troværdigt.
Bedst går det for Joen Højerslev i hovedrollen, der i det mindste har en vis naturlighed i replikken, mens f.eks. Maria Rossings fortællerske blot flakker omkring som en vissen sommerfugl indtil slutscenen. Peter Christoffersen mangler på lignende vis ganske format til rollen som kongen, der falder. Ikke een af skuespillerne kan siges at levere en decideret vellykket præstation.
Så er man faktisk mere imponeret af en gruppe gøglere, der med deres kroppe kan skabe bogstaver på de sceneangivelser, der noget kluntet kæder scenerne sammen. Værst af alt – vi fænges faktisk aldrig af dette kongedrama, selvom Carlus Padrissa i det mindste forsøger at underholde os. Forestillingen viser sig dog at vare en halv time længere, end der står i programmet, og det er i al fald mere end længe nok.
(Michael Søby)
