-
Forside

logo logo logo

 

 

 

HUNTER KILLER

★★★★★★


Hulemændenes svar på James Bond, den sædvanligvis brovtne Gerard Butler, forsøger i HUNTER KILLER at agere ubådskaptajn. Resultatet er så kedsommeligt, at man føler sig overbevist om, at Kim Wall aldrig havde gidet besøge en ubåd, hvis hun havde set denne film først.

Et rutineret men gammeldags iscenesættelse af Donovan Marsh ("Spud Milton: Med ørerne i maskinen") gør hverken fra eller til, og kun afdøde Michael Nyquist efterlader et vis indtryk som en russer, som man rent faktisk tør stole på. En sjældenhed i diverse actionfilm, hvor skurkene oftest er arabere eller russere.

HUNTER KILLER forekommer urimelig langstrakt med en spilletid på over to timer og Gary Oldman har sandsynligvis blot sagt ja til at medvirke for at skumme fløden rent økonomisk efter Oscar-triumfen i Churchill-filmen "Darkest Hour".

Den intetsigende titel afspejler i det mindste filmens åndeligt primitive niveau, og HUNTER KILLER søger tilmed at gøre helte ud af amerikanske soldater, der kidnapper den russiske præsident! Moralen kender virkelig ingen bundgrænse i disse år.