-
Forside

logo logo logo

 

 

 

AMADEUS

★★★★★★


Wolfgang Amadeus Mozart var ikke blot en genial komponist, men ifølge Peter Schaffers prisbelønnede skuespil - til lejligheden oversat af iscenesætteren Kasper Holten - også en mand, der gjorde flittigt brug af ord som "lort" og "røv". Holten underbetoner ikke dette aspekt i titelkarakterens personlighed i forestillingen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, og vi forstår i den grad hvorfor Mozart i sin tid blev betragtet som vulgær i såkaldte finere kredse.

Den i hans samtids mere berømmede og mindre talentfulde komponist Salieri indser dog i stykket den unge komponists storhed bag den vulgære facade og erklærer krig mod det guddommelige.

Efter pausen overvældes og overbevises vi også - ikke blot om Mozarts format men også om iscenesætten Kasper Holtens. Her lader han de tre kunstarter spille sammen, så resultatet både bliver en hyldest til Wolfgang Amadeus Mozart og til alt hvad Det Kongelige Teater kan og skal være.

Vi fryder os over de udødelige toner, de elegante danseoptrin og den prægtige sang. Men AMADEUS er og bliver et skuespil, og i sidste ende er det skuespillernes triumf, der bliver det afgørende denne aften. Efter et par smuttere på Skuespilhusets store scene, senest "Kongens Fald", er det dejligt, at Det Kongelige Teaters Skuespilafdeling nu træder i karakter og gør dette udstyrsstykke både levende og nærværende.

Simon Bennebjergs AMADEUS er så øretæveindbydende irriterende fra start med sit infantile selvværd og sin blærede sproglige virtuositet, at man går bekymret til pause. For kan vi overhovedet komme til at holde af denne Mozart?

Men i anden akt åbenbares den skrøbelighed, der er Simon Bennebjergs force som skuespiller, og som denne gang tager fusen på os, når han ligger som en skamskudt fugl i scenografen Maja Ravns virkningsfulde nodebladsorgie.

Stykkets bedste rolle er dog Salieri, og Søren Sætter-Lassen undgår heldigvis alle manerer, og får i stedet skabt et desperat menneske, hvis fortvivlende middelmådighed ubønhørligt belyses af det lysende geni. For Søren Sætter-Lassen er dette ikke blot endnu en stjernepræstation, men et højdepunkt i en storslået skuespillerkarriere. Der går en rød tråd fra de forpinte outsidere, han skabte i sine unge år til den sjæleligt forkrøblede Salieri, han nu kroner sin karriere med.

Han er omgivet af en række præcise og meget vittige portrætter af diverse hofsnoge storartet præsenteret af blandt andre Henrik Koefoed og Michael Moritzen i overdådige kreationer. Kristian Halken får en tiltrængt pause fra roller som bitre gamle mænd og morer kosteligt som den ikke alt for opvakte kejser.

Rosalinde Mynster yder sin hidtil bedste scenepræstation som den jævne men ikke helt åndsvage Constance, og som to guldlakerede engle gør Simon Holmen Le Dous og Martin Bo Lindsten god fyldest.

AMADEUS er en kærkommen triumf for Det Kongelige Teater - på det helt rigtige tidspunkt.

 

(Michael Søby)