-
Forside

logo logo logo

 

 

 

SKAMMERENS DATTER II:

SLANGENS GAVE

★★★★★★


Filmatiseringen af Lene Kaaberbøls populære fantasy-roman om SKAMMERENS DATTER blev i 2015 en stor succes i de danske biografer med over 200.000 besøgende. Og mon ikke også, at denne efterfølger nok skal lokke et ungt publikum i biffen? Ask Hasselbalch to'er er i al fald næste lige så god som etteren.

Manuskriptet forekommer ganske vist en smule uklart i første del, men selvom Rebecca Emilie Sattrup tydeligvis ikke kan spille på fløjte, så er hun slet ikke ueffen i titelrollen.

Vi får et velkomment gensyn med Jakob Oftebro og Allan Hyde, der her får lejlighed til at vise, at de sandelig kan mere end blot at se godt ud. Dejan Curcic leverer en intens præstation som Sezuan, mens Mikkel Arndt står svagere i billedet i Drakan. Filmens stærkeste indsats ydes også denne gang af Stina Ekblad som det frygtindgydende moderdyr Dama Lizea.

Teknisk er filmen atter i topklasse og ikke mindst til sidst imponeres vi af nogle smukke kamerature og og imponende effekter.

SKAMMERENS DATTER II - SLANGENS GAVE er en ganske imponerende produktion med dygtige folk på stort set alle poster, og skal nok gøre lykke hos store børn.