-
Forside

logo logo logo

 

 

 

MØD MIG PÅ CASSIOPEIA

★★★★★


Findes der nogen mere elsket dansk filmklassiker end MØD MIG PÅ CASSIOPEIA? Næppe. Et hav af veloplagte skuespiller anført af den i sandhed guddommelige Bodil Kjer i Torben Anton Svendsens sofistikerede iscenesættelse og til tonerne af Kai Normann Andersens udødelige musik.

Flere teateropsætninger har med svingende held forsøgt at gøre filmen kunsten efter, men Kasper Wiltons ødsle iscenesættelse på Folketeatret hører heldigvis til de mere vellykkede. Fordi Wilton finder en nogenlunde fornuftig balance mellem gammelt og nyt i samarbejde med revyforfatterne Vase og Fuglsang.

Jens Krøyers musikalske arrangementer fungerer oftest upåklageligt med et poppet "Gå ud og gå en tur"-arrangement som eneste alvorlige fadæse. Det er i orden at flette et par andre af Kai Normann Andersens sange ind i forestillingen såsom Liva Weel-klassikeren "Glemmer du", som vidunderlige Carsten Svendsen i Hans Kurt-rollen som stykkets komponist synger til succes. Men når Zeus pludselig kaster sig ud i et rigeligt Grease-agtigt dansenummer med en gruppe mænd, så er det stilforvirring på den fjollede måde, hvor bevidst det end måtte være. Og så virker det som om, at man ikke i tilstrækkelig grad tror på værket, og det kan man ellers roligt gøre.

Heldigvis har man forstået at værne om evergreens som "Den allersidste dans" og "Musens sang". Sidstenævnte fremføres kønt og kløgtigt af Amalie Dollerup, hvis graviditet dog tager en del af det fjerlette ud af skuespillet. Men i denne opsætning er der heldigvis også en pointe i at have en meget jordnær muse.

Man har klogeligt valgt at gå en hel anden vej med Poul Reichhardts noget forældede pilotrolle og selvom sympatiske Christopher Læssø fra filmen "The Square" kun kan danse og synge til husbehov, så har han en dejlig sødme og en diskret humor, som virker velgørende.

Lily Broberg havde i filmen den i grunden utiltalende rolle som vulgær teaterdiva, en rolle som giver Trine Gadeberg lov til at vise nye sider af talentet. Hun har som skuespiller næppe være bedre og tager forestillingens højeste toner mest ubesværet.

Lone Hertz og Asger Reher udgør et herligt vitalt par som pilotens boblende tante og selveste Zeus. Troels Malling og Kristian Holm Joensen er begge tilpas skøre repræsentanter fra den teaterverden, som folkene bag MØD MIG PÅ CASSIOPEIA tydeligvis elsker så højt.

Alle har de en fest - og den smitter. MØD MIG PÅ CASSIOPEIA på Folketeatret bekræfter til fulde sin levedygtighed og sin livsberettigelse. Og så har den en superromantisk overraskelse til sidst.

 

(Michael Søby)